To personer anholdt efter tumult på Froggys

To polakker kom i klammeri med dørmændene på odenseansk natklub og måtte overnatte på politistationen.

Der var igen uroligheder i det odenseanske natteliv natten til søndag. På Froggys i Vestergade blev to personer anholdt på grund af ballade.

- Det er to polakker, der er i byen i centrum. På Froggys kommer den ene i klammeri med en af dørmændene, siger Torben Jakobsen, vagtchef hos Fyns Politi. 

Dørmændene får tilbageholdt den 30-årige mand, men mens de venter på politiet, forsøger hans jævnældrende kammerat at befri ham.

Begge polakker, der arbejder i Danmark, har overnattet på politistationen, hvor de kan se frem til en bøde.

Også natten til lørdag var der uoverensstemmelser med dørmændene i det odenseanske natteliv.

To unge mænd blev anholdt og den ene sigtet for vold efter et slagsmål med en dørmand på The Australian Bar i Brandts Passage.

 

Oversigt

    Oversigt