To personer reddet fra brændende båd

To personer blev søndag middag reddet fra en brændende motorbåd i Odense Fjord.

En motorbåd brød ved middagstid søndag i brand ud for Klintebjerg Havn i Odense Fjord. Der var to personer ombord i motorbåden, da ilden brød ud.

Beredskab Fyns afdeling i Otterup blev alarmeret klokken 12.06.

De to personer blev reddet af en anden båd, der kom til stedet.

- Den ene person her fået lettere forbrændinger på det ene ben, men ellers er de ikke kommet fysisk til skade, fortæller vagtchef ved Fyns Politi, Kenneth Taanquist. 

Ved 13-tiden var arbejdet med at bjærge den brændende motorbåd stadig i gang.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Oversigt

    Oversigt