To personer stadig indlagt

De to personer, der blev fundet sammen med den døde 15-årige i et hus i Flemløse er stadig indlagt på sygehus, men er udenfor livsfare.

Der er tale om en 14-årig pige fra Glamsbjergegnen og en 48-årig mand, som ejer huset, hvor de blev fundet i Flemløse.

De havde været sammen med den 15-årige, som døde enten af en overdosis eller af meget stærkt stof - muligvis amfetamin.

Hvad hun havde taget, bliver først klarlagt, når hun bliver obduceret i næste uge.

De to indlagte virkede sløve og fjerne, da politiet banede sig vej ind i huset, hvorfor de blev kørt på sygehus.

Oversigt

    Oversigt