Togene kører igen: Personpåkørsel bremsede eftermiddagstrafikken

Mandag eftermiddag standsede Banedanmark togtrafikken mellem Odense og Tommerup på grund af personpåkørsel.

En person er mandag eftermiddag omkring klokken 16.45 blevet påkørt af et tog mellem Odense og Tommerup i det sydvestlige Odense.

Togtrafikken blev stoppet i både øst- og vestlig retning. Omkring klokken 18 kunne Fyns Politi så meddele, at de var færdige på ulykkesstedet, og togtrafikken blev optaget igen.

Fyns Politi har ingen oplysninger om den påkørte persons tilstand, alder eller køn.

 

Oversigt

    Oversigt