I det fynske folks tjeneste

Peter Henriksen fra GOG lettet

Det var en slags både/og melding GOG Svendborg TGI målmand Peter Henriksen fik, da resultatet af fredagens scanning i dag blev overbragt den rutinerede målmand.

- Der er heldigvis ikke noget brud på brusken i mit knæ, korsbånd og ledbånd er også fine, men der er en væskesamling i knæet der genere og gør ondt, siger Peter Henriksen fra GOG.

- Der er ikke umiddelbart noget at gøre ved det, jeg kan ikke bare holde en pause og så regne med at det går i sig selv, omvendt betyder det også at jeg kan være en del af holdet og måske kan jeg spille allerede i morgen mod Team Tvis Holstebro, for så længe jeg blot dossere træningen i en periode, er der en god chance for at skaden går i sig selv.

Kan mærke fremgang

- Allerede i dag kan jeg mærke fremgang, så med lidt forsigtighed omkring træningen så skulle jeg gerne blive skaden kvit inden for en overskuelig periode, siger Peter Henriksen fra GOG.

Peter Henriksen er lettet målmand, der dog samtidigt mener, at det havde været rart med en klar melding om hvornår han med sikkerhed kunne være skaden kvit.

Målmand på internationalt niveau

Så sent som i sidste uges Champions League opgør mod Portland San Antonio, viste Henriksen at han stadig er en målmand på internationalt niveau. Derfor er han også en vigtig brik i en travl periode, hvor de forsvarende danske mestre spiller såvel Champions League, Tele2 liga og Pokalhåndbold.