Peter Rahbæk Juel lukker sin Twitter-profil

Odenses socialdemokratiske borgmester Peter Rahbæk Juel lukker den officielle borgmester-profil på Twitter.

I kølvandet på tirsdagens kritik af, at Odenses borgmester Peter Rahbæk Juel (S) bruger den officielle borgmester-profil på Twitter til blandt andet at promovere Socialdemokratiet, lukker han nu Twitter-kontoen.

Det siger borgmesteren direkte på TV 2/FYN.

- Jeg synes jeg holder hovedet koldt i forhold til at pleje Odenses sager. Jeg vil også sige, at vi går ind i en valgkamp nu, og jeg synes en valgkamp skal handle om politik.

- Derfor har jeg truffet den beslutning, at jeg trykker på sluk for den her Twitter-profil. Så lukker jeg den indtil valget er overstået, siger Peter Rahbæk Juel.

Såvel politiske kollegaer fra Odense Byråd og eksperter har i løbet af tirsdag ment, at borgmesterforvaltningen bruger det sociale medie til partipolitisk propaganda, da folkene bag Twitter-kontoen blandt andre roser den socialdemokratiske formand, Mette Frederiksen, og angriber Venstre-politikere.

Roser og fjernede tweets

TV 2/Fyn har gennemgået Twitter-kontoen og fundet tweets, som roser den socialdemokratiske formand, Mette Frederiksen, og andre tweets, hvor Venstres finansminister Kristian Jensen står for skud.

Efter TV 2/Fyn henvendte sig til Odense Kommunes borgmesterforvaltning, er to tweets fjernet. Tweetsne var ifølge borgmesterforvaltningen ulovlige. Det ene omhandlede den nyvalgte franske præsident Emmanuel Macron, og det andet var et retweet fra Magnus Heunicke (S), omhandlende et socialdemokratisk topmøde.  

 

Oversigt

    Oversigt