PH på Brandts

Brandts Klædefabrik slog torsdag dørene op for en helt speciel udstilling inspireret af arkitekt og designer Poul Henningsen. BLACKOUT, som udstillingen hedder, breder sig over tre udstillingsrum, og tager udgangspunkt i PH's mørklægningslampe fra 1941.

Udstillingen er udformet af den britiske kunstner Simon Starling og den danske kunstnergruppe SUPERFLEX i fælleskab. Sammen har de ladet sig inspirere af PH's ideer omkring design, kunst og samfund.

Gennemgående element i udstillingen er Poul Henningsens mørklægningslampe, som blev udviklet til brug i Tivoli i 1941. Lampen kaster ikke lys opad, og dermed kunne Tivoli bruger lampen under besættelsen på trods af mørklægningsforbuddet.

Lampen bliver nu genskabt af SUPERFLEX og Simon Starling i et arbejdende smedeværksted på udstillingen. Efterhånden som udstillingen skrider frem, vil der komme flere og flere PH-lamper, og dermed vil udstillingen forvandle sig løbenden.

Samtidig vil en kæmpe trykmaskine gennem hele udstillingsforløbet producere tekster og billeder til BLACKOUT.

Oversigt

    Oversigt