I det fynske folks tjeneste

Pige forsøgt voldtaget på Langelandsfestival

En 17-årig sjællandsk pige blev tidligt onsdag morgen forsøgt voldtaget i handelsgaderne på Langelandsfestivalen.

-

En 17-årig sjællandsk pige blev tidligt onsdag morgen forsøgt voldtaget i handelsgaderne på Langelandsfestivalen.

Tre knytnæveslag
Pigen blev på et tidspunkt mellem klokken tre og fire revet i håret bagfra og fik tre knynæveslag i hovedet og flere lussinger.

Manden, der overfaldt pigen, forsøgte at knappe hendes bukser op, men det lykkedes ikke, da pigen skrigende og grædende havde held med at sparke og rive sig løs og løbe tilbage til sine venner.

Pigen er onsdag blevet undersøgt på Center for Voldtægtsofre i Odense.

Cirka 25-årig mand
Manden, der er efterlyst for voldtægtsforsøget, er dansk, cirka 25 år, mellem 170 og 180 centimeter høj og muskuløs bygget.
Han har kort lyst hår og havde mørke bukser og en mørk t-shirt på, da overgrebet skete.

Vidner kan henvende sig til Kriminalpolitiet i Svendborg på telefon 62 21 14 48.

Ved du noget? Så send os et tip