I det fynske folks tjeneste

Pige mishandlet i Odense

03:16

Det var i dette anlæg ved Kirsebærgrenen i Odense, at den 15-årige blev mishandlet af fire andre piger

1 af 2

En 15-årig pige blev søndag eftermiddag overfaldet og mishandlet af fire andre piger i Odense. Hun blev blandt andet slået, brændt med cigaretter og holdt under koldt vand.

Overfaldet fandt sted søndag ved 17-tiden i et grønt område på Kirsebærgrenen i Blangstedgård i Odense.

Fire piger i alderen fra 14 til 17 år havde et mellemværende at ordne med den 15-årige pige, og det blev en ret voldsom affære.

De slog hende med et baseballbat, med knytnæver, tog kvælertag på hende, brændte hende med cigaretter og holdt hende under koldt vand, oplyser vagtchef Anders Munksgaard, Fyns Politi.

Politiet anholdt de fire piger cirka klokken 20.00.

Den ene blev løsladt ret hurtigt, men er stadig sigtet.

Tre piger blev tilbageholdt til klokken 01.00, da to af dem blev løsladt.

Den 17-årige, som politiet betragter som leder af gruppen, blev anbragt på institution natten over, og hun bliver muligvis fremstillet i grundlovsforhør mandag.

Ved du noget? Så send os et tip