I det fynske folks tjeneste

Piger skal inspireres til at søge mod drenge-fag

Piger og drenge er lige dygtige til naturfag, når de starter i skolen. Men pigernes interesse falder i løbet af skoleårene. Girls’ Day in Science skal give pigerne nogle gode, konkrete oplevelser, så de inspireres til at søge i en naturvidenskablig og/eller teknisk retning. Foto: PR/Girls Day in Science

Fynske skolepiger skal besøge Rynkeby og EUC Lillebælt.

30. november inviteres skolepiger op til gymnasiet for at besøge virksomheder, science centre og tekniske gymnasier.

Det er fjerde år i træk, at arrangementet Girls’ Day in Science løber af stabelen. Og idéen er at åbne pigernes øjne for de naturvidenskabelige og tekniske uddannelser og de jobmuligheder, de giver.

På dagen møder pigerne kvindelige medarbejdere og studerende, der har valgt netop den naturvidenskabelige karriere.

På Fyn vil 36 piger fra Midtfyns Gymnasium i Ringe få sat smagsløgene på prøve hos Rynkeby i Ringe. De skal lave sensoriske test af forskellige juicetyper. 

De møder en kemiingeniør og en laborantelev, der fortæller om deres uddannelse og job. Derudover skal pigerne kigge nærmere på C-vitamin og tørstof og disses betydning i juicen. Pigerne skal også arbejde med mikrobiologi; effekten af pasteurisering med videre.

EUC Lillebælt i Fredericia får også fynsk besøg. Her skal 46 piger fra 7. klassee på skoler i Fredericia og Middelfart besøge EUC Lillebælt under temaet ”Farlig kemi i makeup og cremer”.

Her får pigerne mulighed for efter et fælles forsøg at deltage i tre praktiske workshops sammen med elever fra 2. og 3. g. 

Det er det landsdækkende netværk for skole-virksomhedssamarbejde, Jet-Net.dk, som er arrangør.

Ved du noget? Så send os et tip