Pingviner tilbage under en kunstig polarsol

Pingvinerne i Odense Zoo kunne i dag forlade deres midlertidige hjem i kælderen og vende tilbage til deres nyistandsatte anlæg, hvor den kunstige himmel er blevet renoveret.

- Vi har haft pingvinerne i kælderen i tre uger, mens vi har renoveret anlægget. Den himmel, der skaber hele illusionen af Antarktis, har været lidt falmet i farverne, og der har været tydelige udtrædninger, der hvor der er spartelmasse, så den lignede mere en iglo end en himmel, siger zoolog Bjarne Klausen.
De små pingvinarter, zebrapingvinerne og springvinerne, indtog straks deres nyistandsatte hjem, mens de store kongepingviner var mere passive, og det overraskede ikke Bjarne Klausen.
- Ved pingviner er intelligensen omvendt proportional med størrelsen, en springpingvin er superintelligent og helt med på, hvad den skal gøre. Mens kongepingvinerne tåger lidt mere rundt og ikke rigtigt ved, hvad de skal gøre.

Oversigt

    Oversigt