Pirater angreb fynsk fragtskib

Somaliske pirater angreb fredag det svendborgensiske fragtskib Thor Spring i Aden Bugten.

Tysk krigsskib

Det danskejede fragtskib med en besætning på 11 filippinere slap med skrækken, da en gruppe somaliske pirater skød med automatgeværer mod skibet. Det skriver maritimedanmark.dk mandag.

- Skibet sejlede i en konvoj, da flere skibe begyndte at melde om pirater i farvandet, fortæller Thomas Mikkelsen fra Thor Shipping til sitet.

Piraterne skød mod skibet, men kaptajnen på fragtskibet gav ordre om at sætte farten op og foretage undvigemanøvrer. Samtidig tilkaldte skibet assistance fra et ledsagende tysk krigsskib, der affyrede et advarselsskud på 3,5 sømils afstand. Det var åbentbart nok til at skræmme piraterne, og de tog flugten.

Thor Spring er nu på vej mod den Persiske Golf.

Vis stort kort

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

 

Oversigt

    Oversigt