I det fynske folks tjeneste

Pizzaspiser fik tæsk

En 15-årig dreng, der sad og spiste pizza i Odense, blev natten til lørdag helt umotiveret overfaldet af en 20-årig mand. Det fortæller Fyns Politi i Odense til TV 2/FYN.

Vagthavende ved politiet fortæller, at offeret sad på en statue i Vestergade, da den 20-årige mand forsøgte at stjæle den 15-åriges kasket. Det lykkedes ikke, hvorefter den 15-årige blev tildelt en række slag i baghovedet.

Den 20-årige stak herefter af fra gerningsstedet, men kom siden i klammeri med en gruppe mennesker, hvorefter politiet ankom og anholdt ham.

Han skal lørdag afhøres.