Placering af kulturhuse afgøres til marts

Allerede i slutningen af marts til næste år vil Odense Byråd have fastlagt, hvor kommunens nye sportsarena og musik- og teaterhuset skal placeres. En arbejdsgruppe skal nu undersøge forskellige lokaliteter i byen.

-

Arbejdsgruppen kommer til at bestå af repræsentanter fra de forskellige forvaltninger i Odense Kommune. Gruppen skal blandt andet klarlægge økonomi for forskellige placeringer og belyse mulighederne for offentlig og privat finansiering af de to kulturhuse.

For musik- og teaterhuset skal gruppen først og fremmest undersøge en placeirng i Thrige-Karréen og ved Odense Koncerthus, men andre placeringer kan gruppen også undersøge.

Arbejdsgruppen skal undersøge om Sportsarenaen skal ligge ved Odense Idrætspark, OCC eller et helt tredje sted.

Gruppens anbefalinger skal ligge klar i februar og herefter skal fagudvalgene og endelig Odense Byråd afgøre placeringen af de to kulturhuse til 60 og 90 millioner kroner.

Oversigt

    Oversigt