I det fynske folks tjeneste

Plads eller vej skal opkaldes efter Ricardo

01:00

Afdøde landstræner Richard Møller Nielsen bør få opkaldt en plads eller en vej efter sig, mener Dansk Folkepartis Alex Ahrendtsen.

1 af 2

DF'eren Alex Ahretsen har foreslået, at en plads eller en vej i Odense bliver opkaldt efter den afdøde landstræner Richard Møller Nielsen.

Richard Møller Nielsen er en af de store fynboer, der fortjener at blive æret med en plads eller vej opkaldt efter sig, mener Dansk Folkepartis Alex Ahrendtsen, der har fremsat forslaget om at mindes succestræneren fra EM i '92.

TV 2/FYN har spurgt partierne i Odense Byråd, hvad de synes om ideen, og her er der bred opbakning til Ahrendtsens forslag.

- Det lyder som en oplagt ide. Det må se at få kigget på, siger Peter Rahbæk Juel (S).

I By- og kulturudvalget har alle partier med undtagelse af de konservative tilkendegivet, at de synes om forslaget, så hvis udvalgets medlemmer ellers er i tråd med resten af deres partiers medlemmer, ser det ud til, at Richard Møller Nielsen får et byrum i Odense opkaldt efter sig.

Den politiske opbakning i Odense glæder Alex Ahrendtsen.

- Det er jo fremragende. Så bliver det til noget, siger han til TV 2/FYN.

Alex Ahrendtsen foretrækker personlig, at Richard Møller Nielsen får en plads opkaldt efter sig, ligesom det var tilfældet med Ove Sprogøe.

Ved du noget? Så send os et tip