Plads til leg og hygge i Nørre Aaby

En ny plads designet af unge bliver søndag indviet i Nørre Aaby. "Sidesporet" har både legeredskaber, hængekøjer og hyggekroge.

Før var området blot en asfalteret plads, men da Realdania og Lokale- og Anlægsfonden udskrev en konkurrence blandt landets kommuner om at indrette en plads i byen på en ny og anden måde, greb unge i Middelfart chancen.

Udformningen af "Sidesporet" er blevet til i samarbejde mellem Middelfart Kommune, ungdomsrådet, lokale skoler, DSB, Banedanmark og landskabsarkitekt Hanne Bat.

Realdania fandt oplægget så spændende, at de valgte at dække 75 procent af udgifterne. Den sidste halve million kroner har Middelfart Kommune bevilget.

Søndag bliver "Sidesporet" officielt indviet, og hermed har borgerne i Nørre Aaby og rejsende fået et nyt opholdssted, hvor ventetiden kan slås ihjel.

Oversigt

    Oversigt