Plads til omstridt vejforlængelse

Odense Byråd besluttede onsdag at ekspropriere to ejendomme i Fraugde. Det sker for at bane vejen for forlængelsen af Niels Bohrs Alle og tilslutte den motorvejen.

-

Odense Byråd besluttede onsdag at ekspropriere to ejendomme i Fraugde. Det sker for at bane vejen for forlængelsen af Niels Bohrs Alle og tilslutte den motorvejen.


På den lukkede del af mødet onsdag aften vedtog Odense Byråd at ekspropriere ejendommene på
Stat-Ene-Vej 132 og 138. Tilsammen rummer de to ejendomme godt 8000 kvadratmeter.


I forbindelse med at Niels Bohrs Alle skal forlænges mod øst og kobles til motorvejen, E 20, ved Fraugde, er det planen at føre Stat-Ene-Vej under motorvejen. Det er til denne del af projektet, kommunen får brug for de to ejendomme. Det areal, der bliver tilovers, kommer til at indgå i erhvervsområdet, Tietgenbyen.


Arbejdet med forlængelsen af Niels Bohrs Alle - også kaldet Ring 3 - går igang d. 1. maj. Det sker, selvom planerne har vakt omfattende protester blandt beboerne i det berørte område.

Oversigt

    Oversigt