Pladsmangel på kræftafdeling

Kræftafdelingen på Odense Universitetshospital lider af pladsmangel i en sådan grad, at det i nogle tilfælde er nødvendigt at give for eksempel kemobehandling på gangene.

Kræftafdelingen på Odense Universitetshospital har fået flere behandlingsmuligheder, flere penge og dermed flere patienter.

Men afdelingen har ikke fået flere kvadratmeter.

Det betyder, at afdelingen lider slemt af pladsmangel. Så slemt, at det i nogle tilfælde at behandle patienter på gangene. For eksempel kemoterapi eller blodtransfusioner.

Afdelingen er gået igang med at lave en plan for kortsigtede løsninger på problemet. For eksempel bygning af en midlertidig pavillon i tilknytning til afdelingen.

Ledelsen understreger, at der er tale om midlertidige løsninger, eftersom en mere permanent løsning ikke er realistisk at gennemføre lige nu og her.

Oversigt

    Oversigt