I det fynske folks tjeneste

Plan om kæmpemøller på Horne Land

00:53

Faaborg-Midtfyn Kommune har udpeget to nye områder til opstilling af i alt syv 80 meter høje vindmøller. Det ene områder ligger på Horne Land midt mellem feriepark og sommerhusområde.

1 af 2

Faaborg-Midtfyn Kommune har udpeget to nye områder til opstilling af i alt syv 80 meter høje vindmøller. Det ene område ligger på Horne Land midt mellem feriepark og sommerhusområde.

Møllerne bliver dobbelt så høje, som de eksisterende i området, og det bekymrer områdets beboere.

Ødelægger herlighedsværdi

Michael Bernsdorf Jungfeldt, der er næstformand for lokalrådet på Horne Land, håber ikke at planerne ved Horne Land bliver til noget. I følge ham hører mega-vindmøller ikke hjemme her.

- Jeg mener, at vi har en meget smuk natur her på Horne Land, og herlighedsværdien vil blive væsentligt forringet med de store møller, siger Michael Bernsdorf Jungfeldt.

Hvad vi kan leve med

Sagen har være behandlet i Erhvervs- og Planlægningsudvalget, og på mandag skal økonomiudvalget behandle sagen.

- Der er ingen af os i Erhvervs- og Planlægningsudvalget, der mener at Faaborg-Midtfyn kommune skal være kerneområde til vindenergi. Men vi har følt, at de to placeringer vi kommer frem med, det er hvad vi kan leve med, siger Kristian Nielsen, der er næstformand i Erhvervs- og planlægningsudvalget i Faaborg-Midtfyn kommune.

Der afholdes borgermøde 11. juni klokken 17 i Vester Åby og klokken 19.30 i Bøjden.

Placering af kæmpemøller på Horne Land

Se forslag

Ved du noget? Så send os et tip