Plan for sydfynsk nationalpark klar

En styrkele af købstæderne i det sydfynske, fem nye naturområder og udvikling af fødevareproduktionen. Det er bare nogle af de mange bud på hvad en sydfynsk nationalpark skal indeholde.

Efter halvandet års arbejde præsenterede styregruppen onsdag en storstilet plan for hvordan Nationalparken skal se ud.

Hvis styregruppens plan bliver ført ud i livet, får Sydfyn landets største nationalpark med en unik sammenhæng mellem natur, landskaber og kulturhistorie.

- Den vil sætte skub i udviklingen, øge bosætningen, gøre os berømte og stolte og bevise, at vi kan og vil stå sammen omkring hele Øhavet, siger borgmester Jørgen Otto Jørgensen, Ærø, der har været formand for Styregruppen.

Formål med nationalparken er at  bevare og udvikle natur, kulturarv, friluftsliv og erhvervsliv.

Blandt de mange forslag til indhold i Nationalparken er en styrkele af købstæderne og Marstal, fem nye naturområder, et center for jagt og fiskeri og støttepunkter langs kysterne.

Uenig styregruppe

29070

Styregruppen, som består af repræsentanter fra de fem sydfynske kommuner er enige om at anbefale, at planen nu bliver sendt til debat.
 
Landbruget og skovbruget har hele tiden været skeptiske over for en nationalpark, og deres repræsentanter i styregruppen går da også imod gennemførelsen af den ambitiøse naturplan.

- Det havde naturligvis været ønskværdigt, hvis alle medlemmer havde bakket op om planen, men vi har længe vidst at det var den vej det bar, og at vi ikke kunne skabe enighed, siger Jørgen Otto Jørgensen.

Repræsentanterne fra småøerne mener, at planen skal gennemføres i et mindre omfang.

Styregruppen håber, at planen kan komme til offentlig høring i starten af 2011.

Udpluk blandt de mange forslag:

Oversigt

    Oversigt