Planer for sukkerfabrikkens fremtid

Biografer, gokart-baner, boliger, caféer eller badeanstalt. Mulighederne er mange på den lukkede sukkerfabrik i Assens.

Assens Kommune og Danisco har netop offentliggjort en helhedsplan for sukkerfabrikkens fremtid. Planen peger på en række forskellige muligheder og idéer som det kæmpestore område, der rummer både bygninger og bassiner, kan bruges til.

Planen er delt op i seks muligheder der peger på henholdsvis: Kultur, boliger, erhverv, ferie, eksklusive boliger og oplevelsesområde.

Det er nu meningen, at helhedsplanen skal være med til at sætte gang i forskellige initiativer og give private investorer et bedre billede af mulighederne på sukkerfabrikkens område.

Oversigt

    Oversigt