I det fynske folks tjeneste

Plasma hitter på OUH

Helt nye tal fra Odense Universitetshospital viser, at sygehuset er det sted i landet, hvor der tappes mest plasma. Hele 7 tons blev det til i 2015. Plasmaen bruges til at lave livsvigtig medicin.

1 af 4

I Blodbanken på Odense Universitetshospital er de meget glade for deres bloddonorer. De mange frivillige bakker nemlig massivt op om at få tappet plasma frem for blod - også selv om det tager længere tid. 

Som plasma-donor møder man stadig op som sædvanligt i Blodbanken. Men i stedet for  for at afgive en halv liter blod, så donerer man kun plasma - som primært er vand - og resten sendes tilbage i kroppen. 
Derfor kan man også give plasma op til 10 gange om året.