I det fynske folks tjeneste

Plejechef: Odense har for mange plejetyverier

Hvert år anmeldes fem - seks tyverier fra ældre, begået af hjemmeplejere. Det er for mange, mener Hjemmeplejechefen i Odense Kommune.

Hvert år anmeldes fem - seks tyverier fra ældre, begået af hjemmeplejere. Det er for mange, mener Hjemmeplejechefen i Odense Kommune. (Modelfoto)

Odense Kommune vurderer, at der årligt anmeldes fem - seks tilfælde af tyverier fra ældre, begået af hjemmeplejere, skriver TV 2.dk

Det er oftest penge, medicin eller værdigenstande, der bliver stjålet.

- Jeg synes det er for mange. Det er ikke i orden, at vi ikke har fuld tillid til vores medarbejdere. For vi arbejder egentlig ud fra et tillidsbaseret princip, siger Else Marie Seehusen, hjemmeplejechef i Odense Kommune.

Hun opfordrer de ældre eller deres pårørende til at melde tyveri til politiet.

Kamera afslørede hjemmeplejer

TV 2 Nyhederne viste onsdag overvågningsbilleder fra en ældrebolig i Solrød, der viste, at en hjemmeplejer stjal penge fra en dement beboers taske.

Beboerens søn havde sat kameraet op efter mistanke om tyveri af penge gennem et år.