I det fynske folks tjeneste

Plejehjem: Faste læger skal skabe tryghed for beboere

Jævnlige lægebesøg på Odenses plejecentre skal forebygge og mindske medicinforbrug blandt byens ældre.

03:49

Tryghed og nærvær for borgerne - det er vigtige værdier på de fynske plejecentre. Derfor får en række plejecentre i Odense Kommune nu tilknyttet en fast læge. Foto: Alexander Aagaard

En række plejecentre i Odense Kommune får nu tilknyttet en fast læge. Det skal gøre hverdagen lettere og tryggere for beboerne. 

Et af plejecentrene er Sanderum Plejecenter, hvor tre beboer allerede er tilknyttet ordningen, og flere er på vej. Den praktiserende læge Marie Louise Frederiksen kommer jævnligt på besøg, og besøgene har allerede tydelige effekter ifølge hende. 

Læs også Sådan er demens-prognoserne i din kommune

- Der er blevet mindre medicinforbrug blandt beboerne og færre indlæggelser, siger læge Marie Louise Frederiksen. 

Svend Hansen, beboer på Sanderum Plejecenter, synes da også lægeordningen er god. 

- Fordelen er, at der er ting, der kan tages i opløbet, siger han.