Plejehjem sjusker med medicinen

To ud af tre plejehjem i Odense har problemer med at håndtere medicineringen af beboerne.

Det viser Ældrerådet i Odenses høringssvar på 18 tilsynsbesøg på plejehjemmene, som embedslægen i Syddanmark har gennemført i
Odense i 2009, skriver Fyens Stiftstidende.

På 13 af plejehjemmene konstaterer embedslægen regulære fejl eller mangler ved den måde, de ældre beboere medicineres på af plejepersonalet. Kirsten Dittmer, konsulent hos embedslægen i Syddanmark, er den person, der udfører tilsynsbesøgene i Odense. Hun er bekymret på de ældres vegne.

- Det er bare ikke godt nok, at der er så mange fejl. Vi håndterer opgaven for svage mennesker, som ikke kan klare det selv, og så skal det bare være i orden. Vi står med en reel risiko for, at en borger bliver forkert medicineret og dermed alvorlig syg, siger hun til Fyens Stiftstidende.

Oversigt

    Oversigt