I det fynske folks tjeneste

Plejemor frifundet for vold

02:25

En plejemor fra Odense kom i fokus i sommer, da TV 2 offentliggjorde en video, med volsdomme billeder af kvinden og den 12-årige dreng. Hun er nu frifundet ved byretten.

1 af 2

En plejemor fra Odense kom i fokus i sommer, da TV 2 offentliggjorde en video, med voldsomme billeder af kvinden og hendes 12-årige plejesøn. Hun er nu frifundet ved byretten.

Plejemoderen var blandt andet tiltalt for at have fastholdt plejesønnen, for at presse et knæ mod hans krop og for at holde ham om halsen eller nakken med hænderne.

På videooptagelsen, som er filmet af et af familiens andre plejebørn, kan man høre, at der bliver råbt og skreget.

Frifundet i alle anklager

Men ingen af anklagerne holdt vand ved Retten i Odense i dag. Her cirklede advokater og dommer om, hvad der kan betegnes som vold, og hvad der ikke kan.

- Videoen blev afspillet i retten, og her endte det altså med, at dommeren vurderede, at der ikke er tale om vold. Der blev anvendt fastholdelse, men det blev ikke vurderet som vold, forklarer TV 2/Fyns reporter Mikkel Skov Svendsen fra Retten i Odense.

Kvinden blev pure frifundet i alle anklager. Det er nu op til Statsadvokaten, om sagen skal ankes til Landsretten.

Plejefamilien havde på tidspunktet for episoden fem plejebørn. I dag har familien to plejebørn tilbage.

Ved du noget? Så send os et tip