Pokalfinale skal booste kvindefodbold

Torsdag eftermiddag møder OBs kvinder Brøndby i pokalfinalen. Kvindeholdet lokker med gratis entre og is og håber at finalen kan være med til at booste sporten på Fyn.

Der er delt gratis billetter ud til alle skoler på Fyn og i gågaderne, og kampen er blevet kraftigt promoveret på sociale medier. Blandt andet har kvinderne lavet deres egen kampagnevideo.

- Det er mange år siden, at OBs kvinder har været i en finale, og det er jo noget helt særligt. Så vi håber, at kampen kan være med til at give kvindefoldbold et skub fremad, siger Nicolai Hoffner, der er kommerciel Leder for Kvinde Elite Odense Boldklub.

Normalt kommer der et par hundrede tilskuere til OBs ligakampe, men pokalfinalen skulle gerne lokke et par tusinde tilskuere på stadion. Blandt andet lokker kvindeafdelingen med gratis is til de første 2000 tilskuere.

- Vi håber på et par tusinde, men det er jo svært at sige, når der er gratis entre. Vejret kommer til at spille en stor rolle, siger Nicolai Høffner.

OB kvalificerede sig i sikker stil til finalen ved at slå Ballerup-Skovlunde med en samlet sejr på 8-1.

Kampen bliver spillet på Odense Stadion klokken 17.

Oversigt

    Oversigt