Pokalfinalen glippede for GOG

GOG\'s damer var overraskende tæt på at kvalificere sig til landspokalfinalen, men sydfynboerne tabte med et mål til Ikast/Bording i semifinalen tirsdag aften.

-

GOG\'s damer var overraskende tæt på at kvalificere sig til landspokalfinalen, men sydfynboerne tabte med et mål til Ikast/Bording i semifinalen tirsdag aften.


Ikast/Bording vandt 24-23 over GOG. Og dermed mistede GOG chancen for at gentage sidste års bedrift, hvor GOG vandt pokalturneringen.


Tirsdagens sene semifinale blev nøjagtig så spændende, som cifrene antyder. De sidste to minutter måtte GOG spille med én i undertal. Alligevel kæmpede GOG sig til en chance med et sekund tilbage af kampen. Skudet gik forbi mål og det lykkedes ikke GOG at tvinge Ikast/Bording ud i forlænget spilletid.


I pokalfinalen mødes Ikast/Bording og Viborg.

Oversigt

    Oversigt