Pokemonjagten gået ind i Odense

Op mod 1000 mennesker samledes onsdag eftermiddag til Pokemon Go Fælles Walk i Odense.

Turen rundt i Odense for at fange pokemoner var planlagt gennem Facebook, hvor 1.400 var tilmeldt.

Hvis ikke alle tilmeldte dukkede op, så var det meget tæt på. Hele flakhaven i Odense var fyldt med pokemonjægere med det vigtigste redskab i hånden, mobiltelefonen.

Klokken 14.00 var pokemonjægerne klar til at gå ud på den 1,9 kilometer lange rute, der er godkendt af politiet, med planlagt afslutning klokken 17.

Undervejs var der rig mulighed for at fange forskellige pokemons. Det kræver dog, at man bevæger sig rundt at for finde og fange dem. Netop det at bevæge sig, er noget pokemonjægeren Rattana Faedsura Windfeld Jensen hurtigt har vænnet sig til.

- Jeg går omkring fire kilometer om dagen. Før Pokemon Go sad jeg hjemme og spillede computer dagen lang. Nu er jeg kommet mere ud. Jeg møder flere jeg kender, og så møder jeg en masse nye mennesker, når jeg er ude at spille.

Pokemon Go fælles walk forløbet planmæssigt, lyder det fra politiet, der ikke har oplevet uheld eller enmeldelse om andre gener.

Se reportagen fra pokemonjægernes tur rundt i Odense øverst.

Oversigt

    Oversigt