Poker har klodshans-effekt

Dagens pokergevinst på 53 millioner kroner til en dansker vil blot bidrage til flere pokerspillere, advarer Center for Ludomani, der taler om klodshanseffekt.

Det kan godt være, at den 22-årige odenseaner Peter Eastgate i dag er en lykkelig mand, efter at han spillede sig til verdensmesterskabet - og 53 millioner kroner - i poker i Las Vegas.

Men den fantastiske præmie vil kun gøre poker endnu mere populært, lyder advarslen fra lederen af Center for Ludomani, Michael Jørsel.

- Der er en vis klodshanseffekt over det at spille poker. Enhver kan jo gå ind fra den yderste kartoffelrække i Vorupør og med lidt held vinde adgangsbillet til World Series of Poker (verdensmesterskabet, red.). Og med lidt held igen gå ud og vinde nogle millioner. Og det er faktisk den historie, Peter Eastgate har leveret i dag, siger Michael Jørsel til Ritzau.

Han fortsætter:

- Det betyder, at flere vil begynde at spille poker, og at det vil blive endnu mere populært. Og det vel at mærke i en tid, hvor vi har en lovgivning, der er fuldstændig utilstrækkelig. Eksempelvis i forhold til forebyggelse.

Oversigt

    Oversigt