Pokerturnering aflyst

Pokerturneringen Svendborg Open, der skulle afholdes i pinsen er blevet aflyst. Det danske kasinoforbund mener at pokerturneringer er hasard og har anmeldt Dansk Pokerforbund til politiet.

Arrangøreren af Svendborg Open Thomas Nielsen mener at Kasinoforbundet overreagerer
- Hasard er spil der bliver afgjort ved held - det gør poker absolut ikke. Men så længe sagen kører, vil vi ikke risikere noget. Derfor har vi valgt at aflyse.

Thomas Nielsen tror at kasinoforbundet har reageret fordi de vil have eneret på pokerturneringer i Danmark.
- De tror vi tager pokerspillere fra dem, men i virkeligheden skaber vores turneringer flere pokerspillere, som vil spille på deres kasinoer.

Oversigt

    Oversigt