I det fynske folks tjeneste

Polakker bragede ind i hus

Fire formentlig fulde polakker kørte søndag aften ind i et hus i Korinth ved Faaborg. Politiet efterlyser nu bilen og polakkerne, der stak af fra stedet.

Stak af

Søndag aften klokken 22.41 bragede fire polakker ind i et hus på Egneborgvej i Korinth ved Faaborg. Ejeren af huset har fortalt politiet, at de fire mænd i bilen lugtede af spiritus.

De fire fik bugseret bilen fri og stak af derfra, inden politiet nåede frem. Ingen personer kom til skade, men huset fik skubbet nogle mursten, og bilen fik formentlig nogle buler.

Politiet i Assens efterlyser nu de fire mænd og bilen, en Citroën ZX med registreringsnummer: DBL 429.

Politiet i Assens har tlf. 64 71 14 48.