Politi advarer mod usikker is ved Bjørnø

En helikopter blev sidst på dagen lørdag sendt til området ved Bjørnø. En stor isflage havde revet sig løs og drev mod sejlrenden.

Fyns Politi ville sikre sig, at der ikke var nogen personer på isfladen, og bad en af søværnets helikoptere om overflyve og gennemsøge området.

- Vi fraråder nu folk at færdes på isen mellem Faaborg og Bjørnø. De personer, der har være over isen her til eftermiddag, fortæller, at isen knager meget og giver sig. Og når en stor isflage så river sig løs, så tyder det på, at isen ikke længere er sikker, siger vagtchefen fra Fyns Politi.

Fyns Politi drøfter nu situationen med Bjørnøs sognefoged Kirsten Bjørnø Kåg, der har stået for at etablere og afmærke ruten over isen.

Oversigt

    Oversigt