I det fynske folks tjeneste

Politi efterforsker mulig voldtægt efter netdating

Kriminalpolitiet i Odense efterforsker fortsat tirsdag en sag om voldtægt, hvor en 30-årig kvinde hævder at være blevet voldtaget af en mand, hun havde mødt via en dating hjemmeside på internettet.

Ifølge kvinden mødtes de to på en cafe i Odense søndag, efter at de havde fået kontakt til hinanden på nettet. De gik fra caféen til mandens lejlighed, hvor kvinden altså angiveligt blev voldtaget.
Kriminalpolitiet arbejder tirsdag på at få kortlagt begivenhederne og få mandens version af sagen.