Politi efterlyser bilist på Elmelundsvej

Fyns Politi er fortsat på bar bund i sagen om den flugtbilist, der i sidste uge påkørte og dræbte en 20-årige mand. Politiet efterlyser nu vidner og en bilist, der foretog en undvigemanøvre.

Politiets efterforskning har vist, at den unge mand blev påkørt tæt på klokken 23 på Elmelundsvej torsdag aften i sidste uge.
Derfor vil Fyns Politi gerne i kontakt med alle trafikanter, der har været på Elmelundsvej omkring klokken 23 den 11. november. Politiet er særlig interesseret i at tale med en bilist, der i en personbil kørte ad Elmelundsvej mod Middelfartvej og foretog en undvigemanøvre.

- Vi tror ikke, at denne bilist har noget med påkørslen at gøre, men vi udelukker ikke noget, og tror måske at bilisten kan bringe os videre i sagen, siger Andreas Bruun fra Fyns Politi.

Bilisten, der foretog undvigemanøvren, blev set af et par andre bilister, som politiet har afhørt i sagen.

Henvendelser i sagen til Fyns Politi på 114.

Oversigt

    Oversigt