Politi efterlyser mand efter tre røverier

Efter det tredie bankrøveri i Odense inden for kun godt en uge mener Fyns Politi nu, at det kan være den samme gerningsmand, der står bag alle tre.

Fyns Politi anholdt ellers torsdag eftermiddag en mand mistænkt for at stå bag et bankrøveri i Odense tidligere på dagen. Men manden kunne kort tid efter løslades igen.

- Manden flakkede rundt i skoven tæt ved, og signalementet passede nogenlunde. Men det viste sig hurtigt, at han ikke havde noget med røverier at gøre, fortæller vagtchef hans Frederiksen fra Fyns politi.

Fyns Politi har offentligjort nye fotos af en mand, der mistænkes for at stå bag tre røverier i Odense.

Det første røveri blev begået 11 juni 2008 kl. 15.18 mod Sydbanks filial på Skibhusvej i Odense.

Billederne er optaget af bankens ovevågningskamera under røveriet.
I banken truede gerningsmanden personalet med en kniv og fik udleveret penge. Efter røveriet forsvandt han fra stedet på en cykel.

Det andet røveri foregik mandag kl 10 mod Sparekassen Faaborg på Bogensevej i Næsby ved Odense. Og allerede efter dette røveri formodede politiet, at der var tale om samme gerningsmand.

Og det tredie røveri foregik i formiddags i dag torsdag - og igen mod Sparekassen Faaborg på Bogensevej

- Vi arbejder ud fra teorien om, at det er den samme gerningsmand, siger vagtchef Erik Skov fra Fyns Politi til Ritzau.

Vagtchefen oplyser, at politiet i løbet af eftermiddagen beslutter, om manden skal sigtes for røveriet og fremstilles i grundlovsforhør.

Oversigt

    Oversigt