I det fynske folks tjeneste

Politi efterlyser Mesinge-røver

02:00

Fyns Politi offentligør nu fotos fra et voldsomt røveri mod købmand i Mesinge.

1 af 2

Fyns Politi offentliggør nu fotos fra et voldsomt røveri mod købmand i Mesinge. Politiet håber, at det kan give nye oplysninger om røveren.

Fyns Politi har valgt at offentliggøre et foto af den mand, der onsdag 7. maj begik røveri mod Min Købmand i Mesinge nord for Kerteminde.

Gerningsmanden medbragte en hammer og en peberspray, som han under røveriet truede de to medarbejdere med.

- Det har helt klart været en meget voldsom oplevelse for de to medarbejdere i butikken. Derfor håber vi meget, at nogen derude kan genkende gerningsmanden på billederne - eller måske ved noget, der kan hjælpe os med at finde ham, siger politikommissær Carsten Arentoft Andersen fra Fyns Politi.

Truede med hammer og peberspray

Røveriet foregik onsdag 7. maj klokke 21.10. Udover hammer og peberspray medbragte gerningsmanden også en plastikpose fra en Rema1000 butik. I posen anbragte han udbyttet fra røveriet.

Det er uklart, hvordan røveren forlod stedet efter røveriet. Vidner har set en ca. 10 år gammel grå bil - muligvis en Opel Corsa personbil - køre fra området i sydlig retning i høj fart kort efter gerningstidspunktet.

Omkring 25 minutter efter så andre vidner en mand på knallert med en mistænkelig adfærd på Fynshovedvej i Dalby lidt nord for Messinge. Føreren af knallerten stod og' trykkede' sig ved en hæk.

- Vi vil selvfølgelig meget gerne høre fra andre, der kan have set eller hørt noget omkring gerningstidspunktet - det kan også være, nogen kan genkende noget ud fra gerningsmandens påklædning, siger Carsten Arentoft Andersen.

Signalement af røver

Gerningsmanden beskrives som:

Ca. 18 - 25 år gammel,

185 - 190 cm. høj

Almindelig af bygning

Lys i huden.

Røveren var iført en mørk vinterjakke med pelskrave, lyse stramme jeans, hvid/gråstribede underbukser med mørk elastik i livet samt mørke støvler af mærket Wolverine.

Fyns Politi kan kontaktes på telefon 114.

Ved du noget? Så send os et tip