Politi efterlyser toilet-røver

Fyns Politi efterlyser en mand, der begik røveri mod en 28 årig kvinde på toilettet ved naturlegeplads i Svendborg.

Røveriet blev begået torsdag 3. december 2009, men Fyns Politi i Svendborg modtog først anmeldelsen i dag onsdag

Den 28-årige kvinde fra Svendborg har fortalt Fyns Politi, at hun torsdag 3. december 2009 kl. 15.00 blev udsat for røveri på toilettet ved naturlegepladsen på Dronningemaen i Svendborg.

Han blev hun antastet af en person, som hun beskriver som:

Mand, udenlandsk, (kunne ikke bestemmes nærmere) ca. 17-18 år, ca. 175-180 cm. høj, alm. af bygning, var iført mørkeblå baggy-pants, en sort trøje, og uden på den bar han en sort "læder-habbit".

Han bar sorte sko, og havde sort halvlangt tilbagestrøget hår. Talte dansk med en smule accent.

Blev skubbet ind på toilettet

Gerningsmanden henvendte sig til hende, da hun åbnede døren. Han skubbede hende ind på toilettet.

Her bad han om hendes penge, og da hun svarede, at hun ikke havde nogle, tildelte han hende et knytnæveslag på hendes ene kind.

Kvinden gav derefter manden 1.500,00 kr., og gerningsmanden løb herefter fra stedet.

Fyns Politi i Svendborg efterlyser hermed eventuelle vidner til røveriet, ligesom politiet gerne modtager oplysninger om gerningsmandens identitet. Fyns Politi kan kontaktes på tlf. 114.

Oversigt

    Oversigt