Politi efterlyser vidner i dødssag

Politier efterlyser vidner i sagen om den døde mand, der lørdag blev fundet i Bogense.

Den unge mand har kun ligget i vandet i meget kort tid, da han blev fundet ved 14.30 tiden lørdag eftermiddag.

Sagen er nu overdraget til Fyns Politis afdeling for særlig personfarlig kriminalitet, der ligger i Svendborg.

Død lørdag mellem kl 12 og 14

Fyns Politi er meget interesseret i henvendelser fra vidner, der har observeret noget usædvanligt ved stranden vest for Bogense lørdag.

- Hvis nogen har set personer, biler eller andet usædvanligt lørdag mellem kl. 12.00 og 14.00 i området mellem Frogense og Bogense er vi meget interesseret i at høre fra dem, siger vicepolitiinspektør Henrik Justesen.

Fyns Politi kan kontaktes på det nye nummer 114.

Kom fra Litauen

Den 22-årig mand stammer fra Litauen, og Politiet ved endnu ikke, hvordan ulykken skete. 

Lørdag eftermiddag blev han fundet druknet af to piger ved Fogense Strand vest for Bogense på Fyn.

Pigerne opdagede en livløs krop, der flød i vandet omkring 30 meter fra land. De kontaktede en mand, der var ude at lufte sin hund, og fik ham til at ringe til politiet.

Søndag blev manden obduceret. Det viste sig, at han var druknet, og at der ikke var tegn på vold.

Den 22-årige mand kommer oprindeligt fra Ketinga i Litauen, men har opholdt sig i Danmark i to og et halvt år, hvor han har haft forefaldende arbejde. Hans forældre i Litauen er underrettet om dødsfaldet.

Oversigt

    Oversigt