I det fynske folks tjeneste

Politi: Efterlyst kvinde set i Odense C

Den syriske kvinde, politiet efterlyser, er muligvis set i Odense C.

Fyns Politi opfordrer folk, der befinder sig i Odense centrum til at holde øje med den syriske kvinde, der stadig er savnet.

- Vi har fået nogle andenhåndsoplysninger, der går på at kvinden skulle befinde sig i Odense centrum, så hvis nogen ser hende, vil vi meget gerne informeres om det, siger vagtchef Thomas Bentsen.

Politiet leder selv fortsat efter kvinden, der forsvandt fra sin datters lejlighed natten til søndag efter et skænderi med datteren.

Kvinden beskrives som lys i huden, omkring 160 centimeter høj, slank og har mørkt hår med grå udtoninger.

Hun var iført mørke jeans, lys hættetrøje og sort jakke. Kvinden taler svensk, og med sig har hun en skinnende blå håndtaske.

Fyns Politi kan kontaktes på telefon 114.

Ved du noget? Så send os et tip