Politi fandt ulovlige våben hos jæger

En voldsom samling ulovligt opbevarede våben og ammunition blev sidste uge fundet af politiet i Odense. Ved et tilfælde stødte politiets på en større samling ulovligheder hos en 37-årig fynsk jæger.

-

En voldsom samling ulovligt opbevarede våben og ammunition blev sidste uge fundet af politiet i Odense. Ved et tilfælde stødte politiets på en større samling ulovligheder hos en 37-årig fynsk jæger.


Skudklar jagtriffel lå frit fremme
Politiet fandt blandt andet en skudklar jagtriffel lige inde for døren. Rundt omkring i stuen lå riffelpatroner klar til brug. Opbevaringen var så sløset, at hvem som helst kunne have gået lige ind fra gaden og taget våbnet.


Ulovlig ammunitionsfremstilling
En nærmere undersøgelse chokerede politiet. Tilsyneladende havde den 37-årige gang i en stor produktion af af ulovlig ammunition. Jægeren havde slet ingen polititilladelse til ammunitionsfremstilling. Det var dog også især de forbudte blyhagl, som jægeren fyldte i almindelige stålhaglspatroner. Der med kunne han gå på jagt med, hvad folk troede var helt lovlige patroner.


Farlig cocktail
De store mængder krudt, der blev brugt til fremstillingen lå også frit fremme. Politiet fandt desuden en del cigaretskod og afbrændte tændstikker blandt krudtet, hvilket tyder på et ret letsindig omgang med de farlige materialer. Som kronen på værket havde den 37-årige også tre ulovlige kanonslag


Flere ulovligt opbevarede våben
Ud over den ulovlige produktion og den frit tilgængelige jagtriffel fandt Odense Politi også to almindelige jagtgeværer som lå frit fremme. Ifølge reglerne skal jægere låse jagtvåben inde i særligt godkendte våbenskabe. Nu er jægeren sigtet for en lang række overtrædelser af våbenlovgivningen.


 

Oversigt

    Oversigt