Politi finder knivstikker via mobiltelefon

Fyns Politi fandt gerningsmand til knivstikkeri ved at ringe til hans mobil-telefon.

Fyns Politi fik meldingen om knivstikkeriet kl. 5.52 lørdag morgen. Offeret kom ind på en benzintank på Hjallesevej i Odense, og bad om at der blev ringet efter en ambulance.

Den 37-årige mand havde en ti centimeter lang flænge på undersiden af overarmen.

De to mænd havde være til den samme fest på en adresse på Honningbivænget i det sydlige Odense.

- I efterforskningen kom det frem, at han havde være i klammeri med en 34-årig mand om en kvinde, som de begge tidligere havde væer kæreste med, fortæller vagtchef Jesper Pedersen fra Fyns Politi.

De var gået udenfor på gaden, og her trak gerningsmanden en kniv, og stak offeret i overarmen.

Da politiet havde fået fastlagt identiteten på gerningsmand opsøgte politifolk hans bopæl, men her var han ikke.

Ringede til gerningsmandens mobil

Politifolkene forsøgte så at ringe til ham på hans mobiltelefon, og her var der gevinst.

- Det viste sig, at han havde gemt sig i et skovområde i nærheden. Han erkendte i telefonen, at han var gerningsmanden, og vi aftale hvor vi kunne hente ham, fortæller vagtchef Jesper Pedersen fra Fyns Politi.

Den 37-årige gerningsmand er nu anholdt, og politiets jurister undersøger nu om han skal fremstilles i grundlovsforhør.

Oversigt

    Oversigt