I det fynske folks tjeneste

Politi giver tilhold for at ringe til politiet

Tryk med omtanke står der. Men en kvinde fra Stenstrup trykkede mere end 400 gange på et døgn, og det fik politiet til at forkynde et tilhold mod kvinden.

Fyns Politi fik lørdag nok af en kvinde, der ringede 112 og 114 mere end 400 gange.

Mellem fredag aften og lørdag aften havde en 20-årig kvinde fra Stenstrup ringet til politiet mere end 400 gange, og det fik politet til at rykke ud og fratage kvindens telefon.

Kvinden har med sine chikaneopklad blokeret for andre borgeres opkald til politiet, så hun var lørdag en tur på stationen, hvor hun har fået et tilhold mod politiet.

- Da vi så løslod hende i aftes kvitterede hun med at gå ind i vores venterum og sætte ild til en stol, fortæller vagtchef Erik Skov, Fyns Politi.

Kvinden blev anholdt igen og har tilbragt natten på politigården. Hun er blevet løsladt søndag formiddag, og nu har hun udover tilholdet også en sigtelse for hærværk med sig fra opholdet.

Det er ikke første gang, politiet har oplevet kvindens mange opkald til politiet.

Også i juli måned har politiet oplevet, at kvinden nogle gange har ringet 112 eller 114 op mod 200 gange på et enkelt døgn.

Ved du noget? Så send os et tip