Politi håber på varetægtsfængsling

Fredag eftermiddag forsøger Odense Politi igen at få fængslet to personer i drabsagen fra Irisvej. På et retsmøde klokken 14 vil det vise sig, om politiet nu har nok materiale til at kræve den sigtede kvinde og mand varetængtsfængslet i sagen.

-

Fredag eftermiddag forsøger Odense Politi igen at få fængslet to personer i drabsagen fra Irisvej. På et retsmøde klokken 14 vil det vise sig, om politiet nu har nok materiale til at kræve den sigtede kvinde og mand varetægtsfængslet i sagen.

Den 30-årige mand og 29-årige kvinde har været anholdt tre gange 24 timer - sigtet for drabet på kvindens far.

Tidligere har politiet oplyst, at man arbejder med en teori om, at motivet til drabet skulle være penge. Den nu afdøde havde modtaget et forskud på en arv på 100.000 kroner, og der skulle angiveligt være 50.000 kroner tilbage.

Den 51-årige dræbte mand blev fundet død i sit hjem søndag aften. Drabet var forsøgt skjult som en brandulykke.

Oversigt

    Oversigt