Politi hilser kameraer velkommen

Banedanmark overvejer kameraer på banestrækninger for at forhindre selvmord. Efter en personpåkørsel lørdag aften på Aarup Station er både politi og DSB positive over for forslaget.

Hvert år forsøger op mod 50 mennesker at tage deres liv ved at hoppe ud foran toget i Danmark. I Sverige har de haft gode erfaringer med at sætte kameraer op for at forhindre selvmord. Nu melder Banedanmark ud, at de overvejer kameraer på strækninger.

- Det er en god ide. Vi vil gerne gøre noget for at afhjælpe de her selvmord, siger Michael Borre, der er områdechef i Banedanmark.

Hos politiet i Assens har man flere gange oplevet selvmord på strækningen. Senest lørdag aften. Politiet er positive overfor kameraer på togbanerne.

- Kan vi undgå de her ulykkelige ulykker, så kan vi da kun hilse forslaget velkomment, siger Bjarne Puggaard fra Fyns Politi i Assens.

Også i DSB er lokoførerne positiv stemt overfor overvågning.

Se mere i vores udsendelse kl. 19.30

Oversigt

    Oversigt