I det fynske folks tjeneste

Politi i Faaborg centrum

Lokalpolitiet i Faaborg får fremover til huse i Mellemgade midt i Faaborg by i håb om at blive mere synligt for borgerne.

Fyns Politi har indgået aftale med Faaborg-Midtfyn Kommune om at rykke fra deres nuværende lokaler på Telemarken til den kommunale administrationsbygning i Mellemgade.

I begyndelsen af 2014 flytter politiet fra Telemarken til lokaler lige overfor kommunens Borgerservice i Mellemgade.

Både kommunens og politiets formål med flytningen er, at gøre politiet mere synligt for borgerne.

Nærstationen har ikke faste åbningstider, men når betjentene ikke er ude på andre opgaver, vil stationen være åben for borgerne i samme tidsrum som Borgerservice.

Ved du noget? Så send os et tip