Politi-jagt på tøjtyve

Tyve i to biler brød natten til onsdag ind i Tøjeksperten i Middelfart. En politi-patrulje måtte senere opgive jagten på den ene bil ved Vejle.

Fyns Politi modtog alarmen om indbruddet i Tøjeksperten i Østergade i Middelfart klokken 01.11.

Tyvene havde smidt en sten gennem ruden, og stjålet en større mængde mærketøj.

Tyvene kørte fra stedet i to biler: En sølvfarvet Volvo med en nummerplade, der begyndte med VD22. Den anden bil var en mørk Golf med sølvfarvede fælge.

Senere på natten forsøgte Sydøstjyllands Politi at stoppe den mørke Golf på vej nordpå ved Vejle, men måtte opgive.

Oversigt

    Oversigt