I det fynske folks tjeneste

Politi leder efter bil med tyvekoster

Fyns Politi er på jagt efter en bil, som kan være fyldt med tyvekoster. To rumænere er anholdt.

De to mistænkelige personer stak af fra politiet tirsdag formiddag, da de blev stoppet på Ejby Møllevej i Odense.

De forsøgte at løbe væk i høj fart, men betjentene fik dem indhentet, og de blev anholdt.

Politiet ved dog ikke hvorfor de to mænd forsøgte at stikke af.

- Vi tror, at deres bil holder i nærheden og måske er fyldt med tyvekoster. Derfor er vi meget interesseret i at høre fra nogen, der måske ser en bil i området. Måske har den udenlandske nummerplader, siger vagtchef Lars Thede fra Fyns Politi.

På de to mænd fandt politiet et sæt bilnøgler, men det er usikkert om nøglerne er blevet brugt til den bil, som politiet savner.

Henvendelser i sagen på 114.

Ved du noget? Så send os et tip