Politi lod hashbilist køre

- Det har vi ikke mandskab til, bare lad ham køre. Sådan var meldingen til en odenseansk mand, da han i går alarmerede politiet om en hashrygende bilist. [size=2][/size]

Claus Hansen kom søndag kørende ved Rosengårdscentret, da han så en bilist køre mistænkeligt. Da Claus Hansen opdager, at bilisten tænder en joint, mens han kører ad Ejbygade, kontakter han derfor Fyns Politi.
- Vi får at vide, at vi bare skal eftersætte ham, og så vil politiet ringe os op, så snart der er en patruljevogn i nærheden, fortæller Claus Hansen til TV2/FYN.

Claus Hansen forfølger derfor bilisten i et kvarter, hvorefter politiet oplyser, at de ikke har mandskab til standse den påvirkede bilist.
- Man føler sig lidt til grin, når politiet ikke gør en skid, selvom man serverer en kriminel på et sølvfad, siger Claus Hansen.

Hos Fyns Politi understreger man, at man tager den slags henvendelser alvorligt.
- I den konkrete situation havde vi simpelthen ikke mandskab til at rykke ud, men derfor bad vi stadig vores patruljer holde øje med det pågældende køretøj efter episoden, siger politiinspektør ved Fyns Politi Bjarne Sørensen til TV2/FYN.

Fyns Politi fandt aldrig den pågældende bilist.

Oversigt

    Oversigt