Politi lukker endnu en hash-kiosk

Fyns Politi har med virkning fra i dag lukket endnu en hash-kiosk i Odense.

Hjørne Kiosken på Rødegårdsvej 50 i Odense åbnede for kun en måned siden.

Politiet har nedlagt forbud mod at komme i kiosken, fordi kiosken har solgt hash.

- Vi har flere kiosker i søgelyset, så vi forventer at lukke flere kiosker fortæller vicepolitikommissær Kim Dyhr Laursen fra Fyns Politi.

Oplysningen om lukningen er indrykket som en annonce i dagens udgave af Fyens Stiftstidende. Her står der:

Der bekendtgøre hermed, at Fyns Politi har nedlagt forbud mod at modtage besøgende eller at opholde sig som besøgende i eller i umiddelbar nærhed af Hjørne Kiosken Rødegårdsvej 50, 5000 Odense C.

Forbuddet er gældende fra mandag 30. juni 2008 og fremtil mandag 30. september.

Oversigt

    Oversigt